Dekorativt - billede af byggeri

Bolig

Herning er landets 3. største kommune målt på areal (1312 km2), og havde pr 1. januar 2020 89.127 indbyggere.

Selv om Herning by er relativt ung og primært har udviklet sig over de seneste lidt mere end 100 år, findes der en stor mangfoldighed i udvalget af boliger. Det er populært at bosætte sig i Herning, og der er gang i byggeriet.

Således er der et stort udbyd af nybyggede boliger, men er man mere til ældre byggeri, er der også rig mulighed for det. Der findes også mange rækkehuse og lejligheder, ligesom drømmen om et hus på landet kan indfris i Herning Kommune.

Generelt får man meget bolig for pengene her - gennemsnitligt eksempelvis 50% mere end i Aarhus, når man vil købe en bolig.

Få mere indsigt i mulighederne nedenfor.

Læs om forskellige muligheder for bolig

Luk alle
Åben alle

Bor du mere end 30 km fra job? Spring over boligkøen som pendler til Herning.

Herning Kommune har en aftale med boligorganisationerne om fortrinsret til pendlere. Aftalen gælder for et bestemt antal boliger i kommunen, og er kun gældende for etagebyggerierne.

For at få fortrin som pendler til familieboliger i Herning Kommune, skal du opfylde følgende:

  • Inden flytning er din folkeregisteradresse uden for Herning Kommune eller Ikast-Brande Kommune.
  • Du skal have fast arbejde (minimum 28 timer) i Herning Kommune, Ikast-Brande Kommune eller på Flyvestation Karup.
  • Du skal være fastansat i min. 1 år (læreplads / elevplads er ikke gældende).
  • Du skal have mindst 30 km mellem arbejdsplads og nuværende bopæl.
  • Du skal opnå kortere afstand mellem arbejdsplads og bopæl ved flytning.

Kontakt et af boligselskaberne i Lejehuset.dk.


Du kan også kontakte Lejerbos lokalafdeling. 

Bo til leje i Herning Kommune

I vores kommune har vi en række almene boligselskaber, som råder over både studie-, familie- og ældreboliger. 

Du kan også leje privat.

Læs mere om at bo til leje i Herning Kommune her.

 

Køb en byggegrund

Går du med tanker om selv at bygge eller få bygget dit drømmehus, er der masser af byggegrunde i Herning Kommune.

Se en liste over alle de spændende grunde til salg.

Du kan også se vores parcelhusgrunde på kort.
Og husk at du kan zoome ind på de enkelte områder, som er interessante for dig.

Studieboliger

Lejehuset.dk, og de tre almene boligselskaber herunder, råder over mere end 1000 studieboliger i Herning. 

Søg studieboliger på Lejehuset.dk

Der findes områder, der kun består af studieboliger, hvor der oftest er et specielt studiemiljø. Studieboligerne kan også være placeret i områder med familieboliger og ældreboliger, hvor du bor sammen med såvel unge som ældre.

Herning Kommune og boligselskaberne under lejehuset.dk har en aftale, der betyder, at hvis du bor mere end 30 km fra uddannelsesstedet kan du få fortrinsret til en studiebolig. Du skal ringe til et at boligselskaberne, når du har skrevet dig op, for at få fortrinnet noteret på din ansøgning.

Læs om fortrinsret til studiebolig.

Du kan også finde en lejlighed eller et værelse via en privat udlejer. Disse annonceres typisk på de gængse private boligportaler på nettet.

Siden UddannelsesbyHerning.dk giver dig overblik over mulighederne som studerende i Herning.

Seniorboliger

Læs mere om boliger til ældre og handicappede anvist af kommunen her.

Herning Kommune har en aftale med de almene boligselskaber om fortrin til udvalgte boliger for seniorer. 

Klik her for at læse om mulighederne for seniorer ved Lejehuset.dk.